Mere varme forandrer havet
Det bliver varmere, isen smelter, og havet stiger. Når vi udleder CO2 og andre drivhusgasser, påvirker det klimaet, men hvilke konsekvenser har det for havets økosystemer, og hvordan påvirker det dig?
En del af den energi, som vi bruger til el, transport, varme og produktion, skaffer vi fra fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Det får temperaturen til at stige, fordi CO2 og andre drivhusgasser bliver udledt til atmosfæren.
1. CO2-udledning og overfladetemperatur.
Siden år 1900 er middeltemperaturen ved jordens overflade steget med omkring 0,8 grader. Det lyder ikke af meget, men fortsat opvarmning kan få store konsekvenser – ikke kun på land, men også under havets overflade, for når temperaturen stiger, optager havet en del af varmen.
Se videoen, og bliv klogere på, hvordan klimaforandringerne påvirker havet.
Video: Klimaforandringer i havet
Vidste du, at
Forskerne regner med, at temperaturen på landjorden ville være steget med 36 grader siden år 1955, hvis ikke havet havde optaget en del af varmen?
Ingen ved med sikkerhed, hvad global opvarmning kommer til at betyde for havet i fremtiden, men allerede nu kan forskerne se forandringer i havets økosystemer.
Temperatur påvirker arters udbredelse
Måske er du en af dem, der gerne vil bytte svømmeturens kolde gys ud med varmere badevand langs de danske kyster. Sådan er det ikke for mange af de arter, der lever i vores havområder. De er tilpasset bestemte temperaturer, og hvis det bliver for varmt, rykker de nordpå mod koldere forhold.
Nogle steder i Danmark er gennemsnitstemperaturen på havbunden i vintermånederne allerede steget med 1 grad, og det er nok til, at torsk og andre fiskearter er begyndt at flytte nordpå.
2. Torsk.
Samtidig støder fiskere oftere på sydlige arter som ansjoser og sardiner. De ender formentlig i vores farvande, fordi vandtemperaturen stiger. Derfor kommer global opvarmning til at have indflydelse på vores fiskeri og på hvilke fisk, der ender på din tallerken i fremtiden.
Men det er ikke kun fiskeriet, der bliver påvirket af stigende havtemperaturer, for hvis en art forsvinder, eller en ny kommer til, kan det også skubbe til balancen i havets fødenet.
3. Hvad sker der med fødenettet, hvis torsken forsvinder?
Temperatur spiller ikke bare en vigtig rolle, når det gælder udbredelsen af arter, den har også indflydelse på, hvor meget ilt, der kan opløses i vand.
Når temperaturen stiger, forsvinder mere ilt
Jo varmere vand er, jo mindre ilt kan der opløses i det. Samtidig forløber respiration og andre processer i cellerne hurtigere i varmt vand, og derfor har havets organismer brug for mere ilt, når temperaturen stiger. Det kan du selv undersøge i laboratoriet.
Global opvarmning kan altså betyde mindre ilt i havet og et større iltforbrug. Det er en uheldig kombination, som kan føre til, at flere dyr kommer til at mangle ilt fremover.
Risikoen for iltmangel bliver forstærket af, at der i fremtiden vil falde mere regn i Danmark på grund af den globale opvarmning. Når mere ferskvand fra nedbør strømmer fra land og ud i havet, kan det medvirke til, at vores farvande bliver mere påvirkede af springlag. Et springlag er et grænselag mellem en øvre og en nedre vandmasse, der nærmest virker som et låg, der bliver lagt over bundvandet. Derfor kan et springlag hæmme transport af ilt fra overfladen og ned til bunden.
Som du kan se på figur 3, bruger nedbrydere og bunddyr ilt til respiration. Hvis et springlag hæmmer transport af ilt fra overfladen til bunden, kan der opstå iltmangel på bunden. I værste fald bliver iltindholdet så lavt, at de dyr, der ikke kan flygte, bliver kvalt. Det kaldes for iltsvind, og det forekommer, når der er under 4 mg ilt pr. liter havvand.
4. Springlag og iltmangel.
Fremtidens regnfald kan også betyde, at flere næringsstoffer fra land skyller ud i havet. Ofte er det mangel på næringsstoffer, der begrænser algers vækst, og derfor vil der sandsynligvis komme flere alger i vores havområder. Mange af algerne vil synke ned gennem vandsøjlen og ende som organisk stof, der bliver nedbrudt ved bunden under forbrug af ilt. Resultatet er et større iltforbrug ved bunden, som kan forstærke risikoen for iltsvind yderligere.
Klimaforandringerne truer biodiversiteten i fremtiden
I de danske farvande har der altid været lidt iltsvind, som er forekommet naturligt, men i dag har vi langt mere iltsvind, blandt andet fordi næringsstoffer fra landbruget ender i havet. Med stigende temperaturer og voldsommere skybrud bliver problemet endnu større i fremtiden. Det kan få betydning for stabiliteten i havets økosystemer, for når havområder bliver ramt af iltsvind, falder biodiversiteten, og det kan tage mange år, før alle de arter, der forsvandt, vender tilbage.
I de områder, der bliver ramt af iltsvind gentagne gange, kan der ske en ændring i artssammensætningen, så arter, der er tolerante over for lavt iltindhold, ender med at dominere.
5. Bakterier har dannet et hvidt lag oven på en mørk mudderbund som følge af iltsvind.
Du har allerede læst, at den globale opvarmning blandt andet skyldes, at vi udleder for meget CO2. En del af den CO2, vi udleder, ender med at blive optaget i havet. Det er med til at gøre havvandet mere surt, og derfor kaldes processen forsuring.
Forsuring er endnu ikke et problem i de danske farvande, men i fremtiden kan forsuring true biodiversiteten i verdenshavene, blandt andet fordi mere surt havvand kan gøre det sværere for havets organismer at tilpasse sig varmere forhold med mindre ilt. Det kan du læse mere om i miljøtemaet om forsuring.
På land kommer vi også til at mærke klimaforandringerne. Vi kan se frem til lange danske somre med høje temperaturer og varmt badevand, og det lyder jo dejligt. Men det er ikke så simpelt, for når temperaturen stiger, smelter isen ved polerne, og vandet i havet udvider sig og kommer til at fylde mere. Det får vandstanden til at stige, og derfor kan vi risikere, at store dele af Danmark bliver oversvømmet.
Du kan selv efterligne processen i laboratoriet.
Klimaforandringerne er allerede i gang, og de kommer til at påvirke vores fremtid. Hvor stort omfanget bliver, kommer til at afhænge af, hvad vi gør nu og fremover.
Løsningen er mindre CO2
Hvis vi skal bremse den globale opvarmning, skal vi blandt andet reducere udledningen af CO2 dramatisk. Vi kan for eksempel udlede mindre CO2 ved at bruge vedvarende energi, skære ned på vores flyrejser og ved at tage cyklen i stedet for bilen. Der er mange muligheder, og flere vil komme til.
Stigende temperatur er et globalt problem, som også kræver globale løsninger. Som forbrugere og vælgere har vi mulighed for at påvirke virksomheder og beslutningstagere, og derfor må vi selv tage stilling til, hvordan vores havmiljø skal være fremover.
Download teksten som PDF
Du kan downloade en PDF med Opdag Havets miljøtema om global opvarmning her.
Temamateriale
Hvad siger forskeren?
Hvordan ser fremtiden ud for verdens koralrev, og hvad sker der med de fisk, som får det for varmt i Danmark?
Hør professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet tale med havbiolog Jessica Tengvall om klimaforandringer i havet, og løs opgaverne til podcasten.
Hvem tager ansvaret?
Vi udleder for meget CO2, og det påvirker vores klima. Diskuter, hvordan vi kan reducere CO2-udledningen, og hvem, der skal sørge for, at det sker.