Download illustrationer | WWF undervisning

Opdag Havets illustrationer fra grundbogen, miljøtemaerne og øvelserne kan her downloades til brug i undervisningen.

På siden kan du søge på de pågældende illustrationer ved at scrolle ned eller taste Ctrl+F og søge på illustrationens figurnummer eller figurtekst.

Illustrationer fra grundbogen:

2.1 Eksempler på abiotiske faktorer i havet

2.2 Organisk stof og uorganisk stof

2.3 Fødenet

2.4 Græsningsfødekæde og nedbryderfødekæde

3. Energi og vækst - fotosyntese

3. Energi og vækst - respiration

3.1 Fotosyntese og respiration

3.2 Primærproduktion og respiration hos ålegræs

3.3 Energistrøm i et økosystem

4.1 Kulstofkredsløbet

4.2 Vands kredsløb

5.2 Saltholdighed i de danske farvande

5.3 Temperatur, saltholdighed og iltindhold

5.4 Springlag og iltmangel

6.1 Eksempler på tilpasninger hos primærproducenter

6.2 Eksempler på ilttilpasninger

6.3 Udvalgte tilpasninger hos blåmuslinger og torsk

7.1 Bølgepåvirkning ved beskyttet kyst og bølgepåvirket kyst

Illustrationer fra miljøtemaerne:

Eutrofiering: figur 3.

Eutrofiering: figur 5. Iltkoncentrationen i en vandsøjle

Eutrofiering: figur 8. Kvælstofskredsløbet

Forsuring: figur 3. Fødenet

Global opvarmning: figur 4. Springlag og iltmangel

Plastik: figur 1. Global plastikproduktion

Plastik: figur 2. Polymerisation

Plastik: figur 5. Plastikomsætning i havet

Plastik: figur 6. Biomagnifikation

Plastik: figur 7. CO2 udledning fra fossil plast.

Undervandsstøj: figur 2. Figuren viser den globale skibstrafik med store fragtskibe, der transporterer gods. Farveskalaen fra gul til rød indikerer mængden af skibstrafik fra lav til høj. Som du kan se, er der utrolig meget godstransport henover verdenshavene og især ud fra Kina.

Undervandsstøj: figur 3. Ved seismiske undersøgelser udsender lydkanonerne kraftige lydsignaler ned mod havbunden, som reflekteres tilbage til hydrofonerne. Der dannes derved en refleksionsseismisk profil, som fortæller om havbundens komposition og om der eventuelt er brugbare råstoffer gemt i havbunden.

Undervandsstøj: figur 4. Vindmøllens fundament graves dybt ned i havbunden, så den står solidt fast.

Fiskeri: figur 2. Fiskearterne kan opdeles i to overordnede grupper: konsumfisk (a-f) og industrifisk (g-h). Hvor mange kendte du i forvejen?

Fiskeri: figur 3. Bundtrawl, hvor nettet trækkes langs havbunden.

Fiskeri: figur 4. Pelagisk trawl, hvor nettet trækkes i de frie vandmasser.

Fiskeri: figur 5. Nedgarn i to udgaver: som flydegarn (øverst) og som bundnært nedgarn (nederst).

Fiskeri: figur 6. Snurpenot-fiskeri.

Fiskeri: figur 8. Ruse

Fiskeri: figur 7. Snurrevodsfiskeri.

Fiskeri: figur 10. Populationsvækst

Fiskeri: figur 11. Populationsdynamik

Fiskeri: illustration fra faktaboks om Maximum Sustainable Yield (MSY)

Biodiversitet og naturforvaltning: figur 4. Vækst af gråsæler i Østersøen

Biodiversitet og naturforvaltning: figur 6. Livscyklus for torske- og sælparasitten Contracaecum osculatum. Voksne parasitter lever i tarmsystemet hos den voksne sæl. Her ligger hunnerne æg, som sælen skider ud i vandet. Her klækkes de til fritsvømmende larver, som vandloppen spiser. Dette lille krebsdyr bliver spist af brislingen. Torsken spiser brislingen, og parasitten inficerer torskens lever. Sælen spiser torsken, og cyklussen kan starte på ny.