Biotopundersøgelse

Undersøg levevilkårene i det lave vand ved stranden

Download den fulde vejledning i Word- eller PDF-format.

Prøv biotopundersøgelsen på et lærerkursus

Kom på endagskursus med WWF og FaDB, og prøv biotopundersøgelsen og andre havbiologiøvelser. Kurset bliver holdt den 30. april 2019 i Københavnsområdet og den 14. maj 2019 i Vejleområdet.

Få styr på arterne - miniguide på vej

I foråret lancerer vi en gratis miniguide, som eleverne kan bruge, når de skal bestemme de arter, de har fundet på stranden. Miniguiden vil kunne downloades som pdf. 

Tidsforbrug

Afsæt 90 minutter til at være på stranden. 

Teori 

Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste del af strandzonen er skiftevis blotlagt og dækket af vand på grund af tidevand, og derfor skal nogle af de organismer, der lever nær strandkanten, kunne tåle delvis udtørring. 

Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede. 

Bølgebevægelser kan stille store krav til organismers evne til at sidde fast på bunden, og samtidig har andre abiotiske forhold som lys, temperatur, saltholdighed og ilt stor indflydelse på livet på det lave vand.

Men det er ikke kun de abiotiske faktorer, som påvirker organismernes overlevelse, den enkelte organismes placering i havets fødenet spiller også en vigtig rolle. Derfor har både planter og dyr udviklet nogle helt særlige tilpasninger til livet i havet, som I skal undersøge.

Formål

Formålet med øvelsen er at undersøge, hvordan organismer i havet er tilpasset livet på lavt vand, og at få indsigt i økosystemets fødenet og kulstofkredsløb. 

Materialer

Ved stranden

Waders, planktonnet, ketsjer, rejenet, plasticdunk, sorteringsbakker, indsamlingsglas, iltmåler, salinitetsmåler, pincetter, engangspipetter, bestemmelseslitteratur og eventuelt en vandkikkert.

Hjemme

Mikroskop, objektglas, dækglas, pipette.

Fremgangsmåde

De abiotiske forhold på lokaliteten (Skema 1)

1. Brug figuren fra teoriafsnittet til at vurdere, hvor påvirket kysten er af bølger, og skriv resultatet ind i skema 1. 

2. Består bunden af mudder, sand, sten og/eller klipper?

3. Blød bund består af sand eller mudder, mens hård bund består af sten eller klipper. Vurder, om bunden er hård, blød eller midt imellem.  

4. Undersøg vandets klarhed. Når lyset ned til bunden, når vanddybden er omkring 1 m?

5. Mål saltholdighed. 

6. Mål temperatur og ilt. 

Hvis der er mindre end 4 mg ilt pr. liter havvand, er der iltsvind, altså dårlige iltforhold. Hvis der er 8 mg ilt pr. liter havvand eller mere, er iltforholdene gode for fisk og smådyr.

De biotiske forhold på lokaliteten

7. Lav et træk med planktonnet gennem vandet. 

8. Kom indholdet i en flaske, og tag det med hjem i laboratoriet.

9. Brug net og ketcher til at indsamle så mange forskellige dyr og havplanter og så meget tang som muligt. Led efter dyr nede i bunden, på bunden, i vandsøjlen og under tang. 

10. Sorter det, I har fundet, så I har dyr et sted og havplanter og tang et andet sted.

Havplanter og tang (Skema 2) 

11. Kom havplanter og tang i en udsorteringsbakke sammen med lidt havvand.

12. Artsbestem jeres fund, og undersøg, hvordan havplanter og tang er tilpasset deres levested.

Overvej for eksempel, hvad de sidder fast på, hvordan de sidder fast, og hvordan de adskiller sig fra landplanter.

Dyr (Skema 2) 

13. Kom dyrene i en udsorteringsbakke sammen med lidt havvand. 

14. Artsbestem jeres fund, og undersøg, hvordan de er tilpasset forholdene på lokaliteten.

Overvej, om dyret er særligt tilpasset til at sidde fast på f.eks. sten, eller om det er tilpasset til at bevæge sig rundt på bunden. Hvordan skaffer dyrene sig ilt, og hvad med kamouflage?  

Hjemme i laboratoriet (Skema 2)

15. Undersøg den vandprøve, I har taget med hjem, i et mikroskop.

16. Hvilke forskelle kan I se på planktonalger og dyreplankton?

Resultatbehandling

a. Udfyld kolonnerne i skema 2 om fødevalg, og hvem der spiser de forskellige organismer, I har fundet på lokaliteten. 

b. Tegn et fødenet for lokaliteten i figur 1, som er sidst i de vejledninger, der kan downloades. Inddrag nogle af de organismer, I har noteret i skema 2. 

c. Marker, hvilke organismer i fødenettet, der er primærproducenter, og hvilke der er konsumenter.

d. Tegn et kulstofkredsløb for lokaliteten på figur 2, som er sidst i de vejledninger, der kan downloades. 

Diskussion 

e. Udvælg de abiotiske forhold, som er mest interessante i forhold til lokaliteten. Begrund dit valg. 

f. Forklar, hvordan nogle af de organismer, I har fundet på lokaliteten, er tilpasset de abiotiske forhold, du har fokuseret på i spørgsmål e? 

g. Hvilke forskelle er der på primærproducenter og konsumenter, og hvordan kan man se det på de organismer, I fandt? 

h. Vurder, hvilke konsekvenser det kan få for økosystemet på lokaliteten, hvis forsuring bliver et problem i fremtiden?

Inddrag figur 1 og 2 i forklaringen. Se eventuelt afsnit 4.1.1 i grundbogen.

Download den fulde vejledning

Brug de to links øverst på siden til at downloade den fulde vejledning, som også indeholder resultatskema 1 og 2 og figur 1 og 2.

Til læreren

Hvis I ikke har udstyr til at måle saltholdighed, kan man estimere den ud fra figuren i afsnit 5.2 i grundbogen.