Biodiversitet og Naturforvaltning

Hvordan gør vi plads til både mennesker og natur på havet?

Fiskeri, grøn energi, og transport – der foregår mange aktiviteteter til havs. Hvor meget plads skal naturen have, og hvor meget skal vi mennesker lægge beslag på? Hvor mange fisk og muslinger skal vi høste, og skal alle vindmøllerne stå i havet?

Danmark er et lille land med store havområder. Derfor foregår der mange aktiviteter til havs. Der er kommercielle aktiviteter som skibstransport, erhvervsfiskeri og energiproduktion i form af havvindmøller. Derudover bruger mange mennesker en del af deres fritid på havet hvor de dyrker sejlads, lystfiskeri og dykning. Den måde vi forvalter vores havområder, og de kostbare ressourcer de indeholder, er langt hen ad vejen et politisk spørgsmål

Alle aktiviteterne kræver plads. Enten midlertidigt som ved fiskeri og sejlads, eller permanent som ved etablering af havvindmølleparker. Derudover kan alle aktiviteterne påvirke havnaturen i større eller mindre omfang. Fiskeri kan påvirke havbunden, sejlads kan forstyrre dyrelivet, og anlægningen af vindmølleparker lægger beslag på en del af havbunden, og erstatter således et stykke havnatur med noget andet.

Hvordan måler vi natur?

Der er mange forskellige syn på hvad god havnatur er. Skal det være flot, let tilgængeligt, producere mange fisk, eller måske være helt upåvirket af mennesker, før det er værdifuld natur?

En måde man kan sætte tal på naturen i et havområde, er ved at udregne biodiversiteten. Biodiversitet betyder mangfoldigheden eller forskelligartetheden af de levende organismer der findes i et område. Biodiversitet kan beskrives på flere niveauer som fx genetisk diversitet eller som diversiteten af biologiske samfund eller økosystemer, men oftest bruges begrebet synonymt med artsdiversitet, dvs. antallet af forskellige arter inden for et nærmere afgrænset område. Er der mange arter er biodiversiteten høj. Er området domineret af få arter, er biodiversiteten lav.

Et økosystem med en høj biodiversitet vil være mere robust, da der vil være flere arter som udfylder samme rolle. Det er vigtigt hvis en af disse arter skulle forsvinde. Har vi for eksempel et område hvor der kun lever  én mellemstor fiskeart, og den forsvinder, vil de rovdyr der spiser den, pludselig skulle leve af noget andet. Ellers vil de også forsvinde. Er der derimod flere forskellige arter som rovdyrene kan leve af, vil det ikke være et lige så stort problem, hvis der bliver færre af et enkelt byttedyr.

Hør mere om biodiversitet i podcasten

Plads til både mennesker og natur?

For at sikre at der er plads til både menneskelige aktiviteter, såsom fiskeri, skibstransport, og natur på havet kræves der en samlet koordinering (se faktaboks om havforvaltning).

I forvaltningen af vores havnatur ligger en masse dilemmaer. Begrænser vi de menneskelige aktiviteter på havet vil det have en negativ effekt på indtjeningsmulighederne for de marine erhverv. Hvis vi omvendt ikke koordinerer de menneskelige aktiviteter, vil det kunne have uoprettelige konsekvenser for natur og dyreliv. Derfor er biodiversitet et helt centralt begreb når man taler om forvaltning af havet.

Havforvaltning i Danmark

I Danmark har staten ansvaret for forvaltningen af vores havområder, med de ressourcer de rummer. Forvaltning er den måde myndighederne administrerer lovgivningen på et givent område. Udnyttelsen af havets ressourcer og aktiviteter der kan påvirke dem, er til dels reguleret gennem dansk lov, men i høj grad også gennem internationale aftaler og direktiver. De mest betydningsfulde ordninger er vedtaget som følge af Danmarks EU-medlemskab. Eksempelvis har vi gennem EU’s Fælles Fiskeripolitik forpligtet os til at fiskeriet i vores farvande foregår bæredygtigt. På naturområdet er det særligt to direktiver som har indflydelse på forvaltningen herhjemme, nemlig fugle- og habitatdirektiverne. De har til formål at beskytte særlige plante- og dyrearter samt deres levesteder mod aktiviteter som kan skade dem. Desuden har vi Vandrammedirektivet, som har til formål at sikre rent vand i både vandløb, søer og kyst, for både mennesker og natur.

Nuttede toprovdyr

Gråsælen er det største rovdyr der findes i den danske natur. Hannerne kan blive over to meter lange og veje op mod 300 kg. Den har levet her siden slutningen af sidste istid, og har igennem tusinder af år været en af de mest almindelige sælarter. I løbet af 1800-tallet opstod der et stigende antal konflikter mellem sæler og fiskere, fordi fiskerne fik deres fangst og redskaber beskadiget af sælerne. Det kulminerede i en målrettet udryddelseskampagne der i årene fra 1889-1927 endte med at udrydde den danske ynglebestand af gråsæl. I 1960’erne blev sælerne dog fredet og er nu internationalt beskyttet under EU’s Habitatdirektiv (Se afsnit om havforvaltning).

Her kan du se en video af gråsælen i dens naturlige miljø.

Gråsælen er tilbage – er det et problem?

Siden 2010 er der igen sket en stigning i bestanden i Østersøen (figur 1), særligt omkring Bornholm. Bestanden i Østersøen er estimeret til 40.000 individer. I den danske del af Østersøen, primært omkring Bornholm, findes omkring 500-800 gråsæler. Dette tal forventes fortsat at stige.

En kamp om fiskene

Ligesom i 1800-tallet, har stigningen i bestanden af gråsæler medført konflikter med erhvervsfiskere. Særligt de fiskere der fisker med garn og langliner. Her har en del af sælerne opdaget muligheden for et let måltid i de fisk der sidder fast i redskaberne. Sælerne spiser ikke altid hele fisken, og efterlader dem derfor halvspiste, som det ses på figur 5. Disse fisk kan fiskerne ikke sælge.

Gråsælen spiser især fisk som sild og torsk, men også mange andre fiskearter. En voksen gråsæl kan æde 3-5 kg fisk per dag. Hvis man estimerer alle gråsælernes fødeindtag i hele Østersøen, vil det sige at de spiser mellem 44.000 og 73.000 tons fisk om året. Til sammenligning fanges der 720.000 tons fisk i Østersøen om året i alt. Man kan således se at sælernes andel udgør 5–10%.

Uønskede gæster

Med stigningen af sælbestanden, er der også sket en stigning af parasitter i torskene der lever i Østersøen. Det skyldes at sælerne er slutværter for parasitterne, der har brug for både sæler og torsk for at leve (figur 6). Når der således er flere sæler, er der større mulighed for parasitten at sprede sig til torskene.

Man har observeret at de torsk der er kraftigt inficerede af parasitter, også er tynde. Det er dog uvist om det skyldes parasitinfektionen, om de er mere modtagelige overfor parasitter når de i forvejen er svækkede, eller noget helt tredje. Hvor om alting er, ligger de tynde torsk færre æg, og er mindre værd, når fiskerne skal sælge dem.

Hvem har ret til fiskene?

Fiskeriet i Østersøen har længe været under stort pres, som følge af en tilbagegang i de vigtigste fiskebestande. Denne tilbagegang er dels et resultat af forurening, dårligere iltforhold og overfiskeri. Det gør kun problematikken omkring sælernes indvirkning på fiskebestande og fiskeri endnu tydeligere, for hvem har egentlig ret til fiskene? Er det sælerne der har levet der siden sidste istid, eller bør vi regulere den nu sunde sælbestand, for at værne om fiskeriet?

Plads til bæredygtig energi i Nordsøen

For at kunne indfri klima-målsætningerne i henhold til både nationale og internationale aftaler og lovgivning, er det nødvendigt at omlægge vores energiproduktion fra afbrænding af fossile energikilder til vedvarende energi. Det kan f.eks. ske gennem udbygning og udvikling af sektoren for vedvarende energi, såsom vindmøller og solceller. Og et godt sted at placere den udbygning er ved Dogger Banke i Nordsøen (fig 8).

Dogger Banke er en stor sandbanke beliggende i Nordsøen mellem Danmark og England. Den dækker et areal på 17,600 km2 er mellem 15 og 35 meter dyb, 20 meter lavere end den omkringliggende havbund. Den lave vanddybde gør det både nemmere og billigere at anlægge en havvindmøllepark her, end i andre områder af Nordsøen.

Havvindmøller

Herhjemme har vi en lang tradition for byggeri af vindmøller og vindenergi. Vindmøller kræver plads og vind. I et landbrugsland som Danmark med meget få uudnyttede landområder, er der stigende interesse for at anlægge vindmølleparker på havet. Her blæser det også betydeligt mere end det gør over land. Samtidig vil vindmøllerne stå så langt fra land at man undgår støjgener, og at forstyrre udsigten for beboere og besøgende langs kysterne

Offshore of course!

Men Dogger Banke er ikke bare et fordelagtigt sted at anlægge havvindmølleparter. Det er nemlig sådan at ikke alle områder i havet er lige gode fiskeområder, men Dogger banke er et af de særligt værdifuldt fiskepladser, da man her kan fange store mængder tobis (fig 10), der volumenmæssigt er den vigtigste fiskeart i DK.

Årsagen til at Dogger Banke er et godt sted at fange fisk er ligeledes den lave vanddybde. Etablering af havvindmølleparker vil lægge beslag på en del af havbunden, der er en yndet fiskeplads, og ændre det naturlige habitat. Havvindmøllernes fundamenter kan derimod komme til at fungere som kunstige rev, og kan lokalt skabe levesteder med en høj biodiversitet. Altså erstattes en slags natur med en anden, om end den er kunstigt skabt. Dog vil fiskeriet stadig blive påvirket fordi man selvsagt ikke kan fiske hvor vindmøllerne står. Så hvordan bør man fordele pladsen? Kan fiskeri og havvindmøller leve sammen i harmoni nu og i fremtiden?