Er der plastik i din creme?

Opgaven kan downloades i Word- eller PDF-format.

Teori

Mange plejeprodukter indeholder plastik enten i flydende form eller som mikroplast, der er plaststykker, som er under 5 mm. Flydende plastik giver ikke nødvendigvis problemer i havmiljøet, men mikroplast fra plejeprodukter kan ende i maverne på havets dyr, fordi de tror, at det er mad. 

Mikroplast bliver ledt med spildevand hen til vores rensningsanlæg, hvor det udledes til havet via det rensede spildevand eller samler sig i slam. I Danmark bliver en del af slammet senere spredt på markerne. Herfra kan mikroplasten blive ført med regnvand og vandløb ud i havet. 

Når du kigger på varedeklarationen på dine plejeprodukter, står der sjældent ”plastik”, for der findes mange forskellige typer af plastik med forskellige navne. Se for eksempel listen med engelske navne nedenfor. 

Acrylates Copolymer

Acrylates Crosspolymer

Butylene

Carbomer

Dimethicone

PA (Nylon)

PMMA (Polymethyl methacrylate, kendt fra akryl)

Polyacrylate

Polypropylene

PTFE (Polytetraflouroethylene, kendt som teflon)

Du kan se en længere liste her og læse mere teori om plastik og havmiljø i Opdag Havets plastiktema.

Opgave

  1. Brug listen ovenfor til at tjekke varedeklarationen på dine egne plejeprodukter. Er der plastik i? Hvilken type? 

  2. Hvilke konsekvenser kan mikroplast have for havdyr?