Optager muslinger plastik?

Download den fulde vejledning i Word- eller PDF-format.

Teori

Hvert år udleder vi tonsvis af plastik til de danske havområder, og en del af det ender i maverne på havets dyr, fordi de tror, at det er mad. I har måske set billeder af fugle og hvaler, der er døde med maven fyldt af store plastikstykker, men mikroplast, som er plastikstykker, der er under 5 mm, kan også blive spist. 

Blåmuslinger lever af at filtrere deres føde fra vandet. Hvis I tilføjer mikroplast til havvand, kan I undersøge, om de optager mikroplast fra vandet. 

Formål

I skal undersøge, om blåmuslinger optager mikroplast. 

Materialer

1. øvelsesdag

  • 2 levende blåmuslinger

  • 2 bægerglas fx 500 mL

  • Plastikfibre i en kraftig farve fra fleece, engangsklude eller plysbamser

  • Skalpel eller engangsskrabere

  • Vægt

  • Havvand

2. øvelsesdag

  • Afdækning

  • Dissektionssæt

  • Petriskål

  • Stereolup


Fremgangsmåde 

1. øvelsesdag

1. Skrab eller klip fibre af plastikfibre af fleece, plys eller en engangsklud. 

2. Tilsæt 200 mL havvand til hvert af de to bægerglas.  

3. Kom 0,1 g fibre i det ene bægerglas.

4. Læg 2 blåmuslinger i hvert bægerglas. 

5. Tjek, at muslingerne er levende. En åben musling, der er levende, vil lukke i, hvis man banker let på skallen. En lukket musling, der er levende, vil åbne sig op, når den har ligget lidt i bægerglasset, hvis glasset ikke flyttes rundt. 

6. Lad muslingerne stå i bægerglassene i en til to dage. 

2. øvelsesdag

7. Skyl muslingerne, så der ikke sidder fibre fra fleece eller engangsklude uden på muslingen, og afliv muslingerne.

8. Find forende og bagende på en af muslingerne.

9. Placer den i en petriskål.

10. Luk muslingen op ved at holde den brede bagende væk fra dig selv, mens du presser eller vrider skallerne lidt fra hinanden. Tag en kniv, der ikke er så spids. Placer kniven ude ved den brede bagende, så knivens æg vender væk fra dig selv. Stik kniven ind mellem skallerne. Før kniven ind mellem skallerne, og skær den store bageste lukkemuskel over. 

11. Åbn muslingen, og kig på den i stereoluppen. Brug skalpellen, når I skal undersøge, om den indeholder plastfibre.

12. Skyl, og disseker den anden musling.

Download den fulde vejledning

Brug de to links øverst på siden til at downloade den fulde vejledning, som også indeholder resultatskema, diskussionsspørgsmål og tip til læreren.

Dele af vejledningen er lavet med inspiration fra undervisningsmaterialer fra biologiportalen.gyldendal.dk.