Tema Undervandsstøj

UNATURLIG LARM FORSTYRRER HAVDYRENE

Det er fredfyldt at kigge ud over havets store vidder, men under overfladen er der aldrig stille. Aktiviteter såsom sejlads, olieboringer og etablering af vindmøller skaber tilsammen en masse larm og støj. Dette kaldes undervandsstøj. Men hvad betyder det egentlig for havdyrene?

Der er masser af naturlig støj i havet. Fra bølger og jordskælv, samt al den lyd dyrene selv laver. Men der er også støj, der falder i en hel anden kategori - den menneskeskabte støj. Den menneskeskabte støj er et biprodukt af alle de industrielle aktiviteter, der foregår til havs. Vi lægger ikke mærke til det, men det gør dyrene. Lyd, og dermed støj, er ikke en entydig størrelse, og opfattes forskelligt hos ét dyr, og anderledes hos et andet. Den del af lydbilledet, vi og havpattedyrene kan opfange, skyldes trykbølger, der kan vandre gennem både luft og vand. Lydniveauet i havet er meget højere end det var for bare 100 år siden. Men hvor kommer undervandsstøj fra? Og hvordan påvirker det dyrene?

Lyd er et effektivt og brugbart redskab i vand. For havpattedyr som f.eks. sæler og marsvin er hørelsen vigtig både i forbindelse med fødesøgning og for at kunne kommunikere med artsfæller, selv når det er bælgravende mørkt. Marsvin benytter ekkolokalisering i vandet til at finde føde og for at orientere sig. Ved ekkolokalisering udsender marsvinet et klik, og når selve klikkets lydbølge rammer en genstand i vandet, vil marsvinet registrere ekkoet, som dannes (figur 1). På den måde kan marsvinet danne sig et billede af omgivelserne i vandet. Et marsvin kan endda finde føde med bind for øjnene ved blot at bruge lydbølgerne fra ekkolokaliseringen.

Hør podcasten om undervandsstøj, hvor marsvinet bruger ekkolokalisering og læg mærke til, hvordan marsvinet bliver påvirket af støjen fra et skib. Løs den tilhørende podcast-opgave og test din viden.

Figur 1. Her ses det, hvordan marsvinet orienterer sig og registrerer lydbølgerne, som sendes tilbage, når den har udskilt et klik under ekkolokalisering. Billedet er et udklip fra animationsvideoen om undervandsstøj, som du finder ved at klikke på linket nedenfor.

Undervandslyde kan påvirke havets dyr på mange forskellige måder. Kraftige, kortvarige lyde kan give fysiske skader og påvirke dyrenes hørelse. Den lavfrekvente og mere konstante lyd, der frembringes ved f.eks. skibsfart påvirker dyrenes adfærd, mulighed for at kommunikere med hinanden og lyst til at opholde sig i bestemte områder. Et eksempel på en adfærdsændring kunne være, at et dyr flygter fra et område, fordi det påvirkes af undervandsstøj. Den ændrede adfærd kan resultere i, at dyret bliver forhindret i at søge føde, finde mage og dermed også at få unger.

Grundlæggende kan kilderne til undervandsstøj groft opdeles i fire kategorier: Sejlads, råstofindvinding, forsvar, og bæredygtig energi.

Se videoen, og bliv klogere på undervandsstøj i havet.

Video: Undervandsstøj

SHIPPING OG SHOPPING PÅ TVÆRS AF VERDENSHAVENE

Alle motordrevne både og skibe producerer støj i havet. Den form for sejlads, der skaber mest undervandsstøj, er den der kommer fra den marine transportsektor, hvor containere fragtes fra A til B på store containerskibe. Containerskibene transporterer gods over store distancer på tværs af verdenshavene. Godset, som containerskibene transporterer, er f.eks. produkter, som vi bruger i dagligdagen. Det kunne være alt lige fra tøj, til vaskemaskiner, legetøj og meget andet. Tænk bare på hvor mange af dine ting der er ”Made in China”.

Men hvor kommer larmen fra? Skibsstøjen forekommer bl.a. når skibsskruen drejer så hurtigt, at det omgivende vand ikke kan følge med skruens form. Dette resulterer i, at vandet slipper skruen og danner luftbobler. Dette kaldes kavitation og det er det, der skaber undervandsstøj.

Når man sammenligner forskellige kilder til undervandsstøj, bidrager skibsstøj mest til den samlede pulje af menneskeskabt larm. Skibsstøjen har ikke den højeste lydintensitet, men der er så mange skibe på havet, de sejler hele tiden, og de sejler overalt på jorden (Figur 2)

2. Figuren viser den globale skibstrafik med store fragtskibe, der transporterer gods. Farveskalaen fra gul til rød indikerer mængden af skibstrafik fra lav til høj. Som du kan se, er der utrolig meget godstransport henover verdenshavene og især ud fra Kina.

VÆRDIFULDE NATURRESOURCER I HAVBUNDEN

Råstofindvinding er hele processen med at lokalisere og indsamle nogle af havets ressourcer, såsom olie, gas og grus, der alt sammen ligger i forskellige dybder i havbunden. Hvis der er tale om olie, skal man etablere en boreplatform for at udvinde den. Det er bekosteligt at etablere en boreplatform, derfor er det vigtigt at have en ide om, hvor meget olie der gemmer sig i området.

Når man skal undersøge, hvor råstofferne befinder sig, benytter man en teknik, som kaldes seismik. (se figur 3). Ved seismiske undersøgelser til havs bruger man specialskibe med lydkanoner, som skyder kraftige lydsignaler ned mod havbunden. Lydsignalerne bliver reflekteret i de forskellige geologiske lag i havbunden, og kastet tilbage til skibets måleudstyr. Her bliver de opfanget af noget, der hedder hydrofoner. Det signal, der bliver sendt tilbage, viser hvad der gemmer sig i undergrunden, og hvilke råstoffer man kan finde. Al den information sendes til skibets mandskabsrum, hvor databehandlingen foregår. Resultatet er et visuelt lydbillede, der på fagsprog hedder en refleksionsseismisk profil. Ud fra denne profil kan man tegne et geologisk kort, der viser, om der er råstoffer og i så fald, hvor de gemmer sig henne. Man kan også gisne om der er tale om grus, sten eller ral i en sådan mængde, at det kan svare sig at begynde at grave det op.

3. Ved seismiske undersøgelser udsender lydkanonerne kraftige lydsignaler ned mod havbunden, som reflekteres tilbage til hydrofonerne. Der dannes derved en refleksionsseismisk profil, som fortæller om havbundens komposition og om der eventuelt er brugbare råstoffer gemt i havbunden.

VINDMØLLER

Har du nogensinde været helt tæt på en vindmølle? Eller måske set en vindmøllevinge blive transporteret på motorvejen? De ser små ud, som de står ude på havet, men i virkeligheden er de kæmpestore. De største vindmøllevinger er 80 m lange. Det er samme længde som tre togvogne.

4. Vindmøllens fundament graves dybt ned i havbunden, så den står solidt fast.

Når man rejser en vindmølle, laver man først et solidt fundament i havbunden, der skal sørge for at vindmøllen ikke vælter (se figur 4). Fordi vindmøllen er kæmpestor, skal fundamentet også være det, og tilsvarende graves et godt stykke ned i havbunden. Et fundament til havvindmøller kan laves ved at man banker store søjler ned i havbunden, som vindmøllerne skal stå på. Det hedder pælenedramning. Det er, som du nok kan forestille dig, noget der larmer rigtig meget.

Man har observeret, at marsvin reagerer på pælenedramning 20 km væk. Det er næsten dobbelt så langt som Storebæltsbroen fra ende til anden, hvilket er et eksempel på, hvor stor en betydning undervandsstøj kan have for havdyrene.

HVORDAN SKRUER VI NED?

Undervandsstøj er et nyt forskningsfelt, der har fået mere opmærksomhed gennem de senere år, da man er bekymret for de langsigtede konsekvenserne af den stigende undervandsstøj nu og i fremtiden. Der er efterhånden flere videnskabelige studier, der viser at høje impulslyde kan give fysiske skader på større arter af pattedyr. Til gengæld mangler der mere viden om de adfærdsmæssige ændringer hos dyrene. Vi ved, at den vedvarende lavfrekvente støj kan påvirke dyrenes adfærd og muligvis maskere de lydsignaler, de bruger til at kommunikere med, men vi ved ikke i hvilken grad og hvor negative konsekvenser, støjen egentligt har på dyrenes adfærd. Når vi ikke kender til omfanget af følgevirkningerne for havdyrene, er det svært at lovgive om, hvor meget støj der må lukkes ud i havet. Det er derfor et felt, hvor der er et stort behov for mere viden.