8. Masseudryddelse

Du har sikkert hørt om dinosaurerne, der var udsat for en masseudryddelse for 65 millioner år siden, men vidste du, at flere forskere mener, at vi netop nu befinder os midt i en ny masseudryddelse?

Masseudryddelse er en betegnelse, man bruger, når verdensomspændende katastrofer udsletter meget store dele af jordens dyre- og planteliv. I jordens historie har der været fem masseudryddelser, som var forårsaget af naturkatastrofer.

Når biodiversiteten er under pres i dag, skyldes det menneskelig aktivitet. Vi bruger flere ressourcer, end jorden kan nå at genskabe, og samtidig bliver vi flere og flere mennesker. Spørgsmålet er, hvordan det påvirker biodiversiteten og økosystemerne i havet.

En stor del af jordens ressourcer går til produktion af fødevarer. Det gælder også i Danmark, hvor mange landmænd gøder med næringsstoffer for at producere flest mulige afgrøder. En del af næringsstofferne ender med at blive skyllet ud i havet. Det medvirker til, at dyr dør af iltmangel på bunden, og at arter forsvinder fra store områder. Resultatet er, at biodiversiteten falder, og det kan tage mange år før alle de arter, som forsvandt fra et område, vender tilbage.

Nogle fødevarer dyrker vi, andre fisker vi direkte op fra havet. En del af de fisk og skaldyr, der ender på din tallerken, er blevet fanget med fiskeredskaber, som ødelægger dyrenes levesteder på havbunden. Andre kommer fra overfiskede bestande, som er under pres. Derfor kan fiskeri være en trussel mod biodiversiteten i havet.

Men det er ikke kun vores fødevarer, der påvirker biodiversiteten. Den er også truet af miljøfarlige stoffer, plastik og andet affald, der ender i vores havområder og hober sig op i havets fødekæder, så dyr dør eller får sværere ved at formere sig.

Samtidig tilfører vi ekstra CO₂ til atmosfæren. I fremtiden kan det skabe problemer i havet, fordi en del CO₂ efterfølgende bliver optaget i havet. Det er med til at gøre havvandet mere surt, og derfor hedder processen forsuring. Ikke alle dyr kan klare, hvis vandet bliver for surt, og derfor kan det true biodiversiteten i fremtiden.

En del af den CO₂, der kan ende med at forsure vores havområder, udleder vi, når vi transporterer os rundt over det meste af kloden. Undervejs hænder det, at vi bringer arter med os og introducerer dem til nye økosystemer. Nogle arter spreder sig aggressivt og effektivt og udkonkurrerer andre arter. De udgør en trussel mod biodiversiteten i deres nye økosystem og bliver kaldt for invasive arter.

Biodiversiteten i vores havområder er altså truet af vores fødevareproduktion, af fiskeri, forurening, klimaforandringer og invasive arter, men der findes også løsninger. Vi kan for eksempel starte med at spise fisk, der er fanget med miljøskånsomme fiskeredskaber, vi kan reducere vores kødforbrug, og vi kan sørge for, at mindre affald ender i havet. Der er et hav af muligheder, og flere vil komme til.

Hvis du kigger på et kort, kan du se, at Danmarks havområder udgør en lille del af et globalt ocean, som forbinder alle jordens havområder. Derfor er mange af de forhold, som truer vores havmiljø, tæt forbundet med miljøproblemer i andre dele af verden. Det betyder, at det også er nødvendigt at finde globale løsninger.

Som forbrugere og vælgere har vi mulighed for at påvirke virksomheder og beslutningstagere, og derfor må vi selv tage stilling til, hvordan vores havmiljø skal være fremover.

Hvad synes du?

DOWNLOAD GRUNDBOGEN

Du kan downloade en PDF med hele grundbogen her.